Logo version 1

Vi har længe talt om, at der selvfølgelig følger et ordentligt logo med en så seriøs klub som Ebberup Madklub, så det sidste halvandet år har vi været i tænkeboks for at finde gode ideer. Der har været et par ikke så vellykkede forsøg, der har fået kommentarer som “Der er noget DF over det” etc. med på vejen.

Det er derfor med ydmyg stolthed, at vi kan løfte sløret for det første eksempel, der har fået “thumbs up” fra 3/5 af klubbens medlemmer (det skal her bemærkes at de sidste 2/5, ikke i skrivende stund har haft en holdning).
Da ingen af os er synderligt skarpe i grafisk design, arbejder vi med ideen om at betale os fra en endelig version.

Sidder du derude, og har lyst til at tjene en skilling, foruden den enorme anerkendelse et sådan stykke arbejde vil kaste af sig, så tøv endelig ikke med at kontakte os.

Det skal endnu engang pointeres at det ikke er salatblade men egeløv der hænger og dingler i hjørnerne. Hummeren i midten er selvfølgelig Mike.

Vikingesmør

Så er der på ny inspiration til hverdag og fest.

Ebberup Madklub kan stolt præsentere forretten fra generalforsamlingen 2012, marvpiber med brød og persille.

Til 4 personer skal du bruge

  • 4 flotte marvpiber, omkring 10 cm høje
  • Et lille bundt bredbladet persille
  • 2 Skalotteløg
  • Et glas bærkapers
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Udvand marvpiber over 12 timer, skift vand hver 3. Dette gøres dagen før.
Steg dem i oven 15 – 20 minutter ved 200 grader.

Imens piberne står og hygger sig i ovnen, laves salaten.

Skyl og pluk persillen ud i blade. Vend rundt med bærkapers, skalotteløg ringe, olie og salt og peber.

Rist brødet på en pande med lidt smør, server det til.

Velbekomme

Marv Piber

Steak Tartare

Så tager vi hul på opskrifterne der blev anvendt ved generalforsamlingen 2012 og vi lægger ud i fornem stil med frokosten, der i år bestod af Steak Tartare.

Du skal bruge

  • 400 gram okseinderlår
  • 1 lille glas kapers
  • 10 stk cornichoner
  • Salt
  • Peber
  • Cognac
  • Purløg
  • Skalotteløg
  • Estragon
  • Dijonsennep

Fremgangsmåde

Kødet hakkes og blandes med hakkede kapers og cornichoner. Hakket purløg, skalotteløg og estragon tilsættes og det blandes godt. Der smages til med salt, peber, cognac og dijonsennep. Tartaren serveres med, hjemmelavede fritter, aioli og pyntes med æggeblomme og karse.

Velbekomme.

Steak tartare

Et par gode råd.

Hold ikke igen med de gode ting så som kapers, cornichoner etc. hellere for meget end for lidt er gældende her.

Brug en kødhakker der dur.

Referat generalforsamling 2012

Frisk fra trykken kommer nu referatet 2012. Om det er referanten der sov under valget af Barminister, eller det er sætternissen, der har været på spil, skal stå hen i det uvisse.

Påpeges skal det dog, at Claus for første gang i to år får den utvivlsomme ære at besidde et ministerie, han kan som minimum det næste år iklæde sig barministerkappen og der bliver med sikkerhed set frem til, hvad den sovende kæmpe kan præstere af kunster til næste sammenkomst.

God fornøjelse med læsningen.

Referat generalforsamling Ebberup Madklub 2012

Årsregnskab 2011