Efteråret er over os, og skulle man være i tvivl, kan man løfte blikket fra smartphonen et øjeblik og tage et kig på træer og buskes efterårsfarvede løv. Det er også den tid på året, hvor den gode hummer Mike de seneste 8 år har været berørt af en mindre tilbagevendende vinterdepression. De fleste kender det nok, dagslyset svinder og det bliver for koldt til korte bukser. Normalt vis har vi ikke hørt meget fra Mike i den periode han har primært brugt tiden hjemme under dynen med håbet om at en invitation til året generalforsamling ville dumpe ind ad brevsprækken.
Derfor var det også med undring, at vi i marketingsministeriet forleden dag modtog et opkald fra Mike. Yderligere undren vakte det, da det viste sig, at Mike var i overordentligt godt humør. Mike plaprede løs og det endte med at han inviterede på kaffe og en lille en. Direkte citeret sluttede samtalen med et “Nu får I fingeren ud og kigger forbi, jeg har allerede sat kaffen over og skænket Cointreauen”.
En ting er selvfølgelig mit øgede alkoholindtag, det er, hvad det er. Det får mig op om morgenen
Således pakkede vi ministerbilen og satte kurs mod Mikes residens for, at høre hvad den gode hummer havde på hjerte og som tydeligt ikke kunne vente.
Mike åbnede døren iført smoking og adspurgt forklarede han, at den påklædning havde han haft på de seneste cirka 2 måneder. “Jeg ved godt det er dårlig etikette, men fuck det. Vi er midt i en Corona epidemi og livet må sgu ikke gå hen og blive helt trist og uden farver. Som I kan se, har jeg også kappet skjorten godt op så damerne kan se mit nylakerede bryst. Og når nu vi taler om min brush-up, så slå endelig ørene ud og kom inden for”.
Kaffen blev skænket i kopperne og de “små” glas blev også fyldt til renden og så gik Mike ellers igang med en større beretning. Mike fortalte at hans tur til autolakerer simpelthen havde vendt op og ned på hans liv. Faktisk havde han gået efter den store nedlukning af landet i foråret og frygtet for hans sindstilstand, når nu vinteren nærmede sig. “Det er fandeme ikke fordi, at jeg ikke har været nedtrykt! At blive sat i isolation er jo et kendt tortur instrument, så helt fedt har det sgu ikke været – jeg fandt dog hurtigt ud af at et kontinuerligt alkoholindtag var en god løsning. Det er så også grunden til, at jeg har smidt mine gamle snapseglas ud og erstattet dem med vandglas. Mine klosakse er altså ikke skabt til at holde på en flaske og jeg skulle med de små glas skænke hele tiden – det var noget bøvl. Det er sådan set også klosaksenes skyld, at jeg er blevet så glad for Cointreau, det er bare lette at holde en firkantet flaske med dem end en rund”
Altså jeg er jo begyndt at interessere mig en del for kunst her på det seneste – og ham der Andy Warhol – han var sgu en særlig karl, han kunne noget med farver
“En ting er selvfølgelig mit øgede alkoholindtag, det er hvad det er. Det får mig op om morgenen. Det der virkelig fylder mig med en lykkefølelse 24/7 er mit forbedrede udseende – og ja der falder sateme også en del damer af, når man er blevet en så hammer lækker hummer.”
Mike lægger sine klosakse bag nakken og slænger sig i sin store Chesterfield sofa med et tilfreds smil på sine læber inden han som den gode vært han er skænker endnu en ordentlig Cointreau til hele bordet og fortsætter sin fortælling.
“Det jeg egentlig rigtig gerne ville vise jer. Altså jeg er jo begyndt at interessere mig en del for kunst her på det seneste – og ham der Andy Warhol – han var sgu en særlig karl, han kunne noget med farver. Farver er jeg også begyndt at betyde meget mere for mig. Det skyldes nok at jeg selv har fået denne her “Cartoon Lobster Red” i gave af madklubben”. Mike knapper skjorten helt op og viser stolt det meste af overkroppen inden han fortsætter.
“Altså ham Andy – manner ham ville jeg gerne have mødt. Han døde jo desværre alt for ung og for længe siden til, at jeg kan huske ham. Jeg sad en dag og kiggede på mine vægge og de er jo, som I kan se, pænt kedeligt hvide uden noget spragl. Så jeg fik den tanke, at der skulle noget farve og pop art på, sådan Andy stil og så slog det mig. Jeg vil sgu have lavet noget tapet med mig selv på – alle rum, ja vel hele verden har brug for noget mere Mike. Så jeg har fået lavet et design og tapetfabrikkerne er allerede igang med at masseproducere.”
Mike viser os designet af hans kommende tapet og fortæller, at der sikkert kommer andre produkter. I det samme ringer Mikes telefon. Vi kan høre en række kvindestemmer i baggrunden. Efter Mike har afsluttet opkaldet siger han, at han også må videre og mener at de skal vi vist også, desuden skal han lige i Føtex og hente noget mere Cointreau. Vi fornemmer at det er lidt mere end Cointreau der trækker. Vi takker for snakken og hjælper Mike med at få sit mundbind på, så han kan komme i Føtex.
Da vi er på vej ud ad døren råber han “Hvad sker der med min invitation til den julefrokost jeg kan forstå, at I skal holde den 21. November?”
Til de nysgerrige, så fik vi lov at bringe designet af Mikes tapet her på sitet.