Sommerfest 2023

For noget tid siden lækkede vi videoen fra årets sommerfest, og du har givet siddet hver dag siden og ventet på mere information, da du retteligt har haft på fornemmelsen at det var en af de bedste sommerfester madklubben nogensinde har afholdt. Vi kan kun give dig ret, og du kan glæde dig over at ventetiden er forbi. I det følgende kan du læse om, hvad weekenden bød på, få opskriften på Ebberup Madklubs officielle Bikergryde og sidst men ikke mindst er der også nyt fra Mike.

Fredag den 1. september var medlemmerne blevet sat i stævne i Svendborg, med den seneste mødetid klokken 17. Fra nord og syd, øst og vest, offentligt og privat mødte alle mand op i rette tid. Indkvartering på Danhostel i Svendborg blev udført inden vi til fods begav os ud i “Øhavets hovedstad”, “Porten til det sydfynske øhav”, “Fyns kulturhovedstad”. Jo, man kan ikke beskylde svendborgenserne for at lide under jantelovens åg.

Continue reading “Sommerfest 2023”

Samtale med en hummer #2

Forleden dag, da vi i marketingsministeriet sad til det daglige kaffe-kage-møde klokken 10 – det er en overenskomst sikret ret – ringede telefonen og en ekstatisk Mike var i den anden ende. Han havde hørt rygter om, at der var noget spændende på bedding. Jeg sagde, at han skulle skrue ned for de maritime udtryk, det var ved at være lidt trættende, det er trods alt ved at være længe siden, han har været i nærheden af rigtigt havvand.

Men ja, jeg kunne da bekræfte over for ham, at præsidenten har bedt os om at gøre klar til årets sommerfest, hvilket selvfølgelig også var det, han havde hørt rygter om.

Nu er Mike, som nogen måske har bemærket, den type som, når vedkommende først kommer igang ikke rigtig er til at lukke ned igen, så han fortsatte med at give hans uforbeholdne indspark til, hvad der var pinedød nødvendigt at opnå og hvad han helt sikkert også ville gøre, hvis han bestemte. Desuden mente han som altid, at det var for dårligt at han ikke oftere blev taget med på råd og havde vetoret over alle de beslutninger der blev truffet.

Continue reading “Samtale med en hummer #2”

Generalforsamling 2023

Når det er første lørdag i februar, så ved man altid, at der skal ske noget godt. Så i takt med at vintersolhverv er vel overstået, de værste tømmermænd har lagt sig efter årets jól og dagene bliver længere, begynder en forventning at spire. Som dagene går stiger spændingen, hvad mon præsidenten har fundet på?, hvor meget magt har man selv tænkt sig at gå efter til det kommende år?.

Sagt med andre ord, det er blevet tid til årets generalforsamling i madklubben. Invitationen dumpede ind primo januar og kunne røbe, at en gammel kending skulle besøges. Der stod Odsherred på den, med vandretur på Odsherred højderyg-sti og andre friluftsaktiviteter – der var krav om at medbringe fornuftigt fodtøj og andet friluftsudstyr.

Continue reading “Generalforsamling 2023”