Når det er første lørdag i februar, så ved man altid, at der skal ske noget godt. Så i takt med at vintersolhverv er vel overstået, de værste tømmermænd har lagt sig efter årets jól og dagene bliver længere, begynder en forventning at spire. Som dagene går stiger spændingen, hvad mon præsidenten har fundet på?, hvor meget magt har man selv tænkt sig at gå efter til det kommende år?.
Sagt med andre ord, det er blevet tid til årets generalforsamling i madklubben. Invitationen dumpede ind primo januar og kunne røbe, at en gammel kending skulle besøges. Der stod Odsherred på den, med vandretur på Odsherred højderyg-sti og andre friluftsaktiviteter – der var krav om at medbringe fornuftigt fodtøj og andet friluftsudstyr.
Der var besked på at være klar senest lørdag klokken 10 i Lumsås – det er tidligt, når man kommer langvejs fra, men den udfordring har vi heldigvis i årenes fundet en god løsning på. Så for at undgå unødvendigt stress og jag var løsningen at møde op dagen forinden. Fra nærved alle verdenshjørner ankom alle mand i løbet af aftenen til præsidentresidensen i Lumsås, der blev tændt op i brændeovnen og fortalt røverhistorier og udført lidt øvelser forud for morgendagens udfoldelser.
Lørdag morgen var det så ud af fjerene og konsumering af et robust morgenmåltid inden en mindre logistisk udfordring skulle løses, og dagens eventyr kunne tage fart. En mindre køretur mod startdestinationen. To biler mod slutdestinationen og en tilbage igen inden skoene kunne snøres og højderyg-stien besejres.
Vejret var i ubetinget med os, et frostkoldt, men solbeskinnet istidslandskab mødte os mens vi vandrede forbi og over bronzealder gravhøje, langs markskel og landevej. Vi vil spare ordene og lade billederne tale for sig selv.
Fremme ved målet var der planlagt en let frokost bestående af tacos tilberedt på bål. Vi havde lidt udfordringer med at få gang i varmen, alt imens det faktisk lykkedes os at smelte hul i en trangia pande, så noget varme har der da været. Frokosten var god, til trods for den mindre katastrofe der opstod, da det viste sig at menuministeren havde glemt at tage chilisauce og salsa med.
Tilbage i hovedkvarteret, skulle der tænkes på aftenens måltid – menuministeren var, hvis han selv skulle sige det, kommet på et mere end genialt påhit. Print opskrifter på aftenens menu ud og uddel dem til de andre medlemmer. Så kan man nemlig selv gå rundt og supervise mens man pimper rødvin og stryger skjorte. Som en flok underdanige får gik vi dog igang med at tilberede retterne, som udgjorde menuen. Vi skal prøve udpensle menuen senere, måske vil nogen finde den inspirerende.
Generelt kan man om selve generalforsamlingen sige, at det forløb nogenlunde fredeligt. Der var indløbet tre forslag til vedtægtsændringer, for hvilke detaljerne kan læses i referatet. Mest bemærkelsesværdigt er måske at nævne at et af forslagene endte med ikke at blive vedtaget, da forslagsstilleren stemte imod. Om det var den direkte årsag til at selvsamme person valgte at går efter den totale magt, må være op til spekulation.
Konkluderes kan det dog, at der nu er et medlem, der udover at have sat sig på præsidentposten også har magten over medierne såvel som adgang til fødevarer. Det kan ende lykkeligt eller i en revolution, time will show.