For noget tid siden lækkede vi videoen fra årets sommerfest, og du har givet siddet hver dag siden og ventet på mere information, da du retteligt har haft på fornemmelsen at det var en af de bedste sommerfester madklubben nogensinde har afholdt. Vi kan kun give dig ret, og du kan glæde dig over at ventetiden er forbi. I det følgende kan du læse om, hvad weekenden bød på, få opskriften på Ebberup Madklubs officielle Bikergryde og sidst men ikke mindst er der også nyt fra Mike.
Fredag den 1. september var medlemmerne blevet sat i stævne i Svendborg, med den seneste mødetid klokken 17. Fra nord og syd, øst og vest, offentligt og privat mødte alle mand op i rette tid. Indkvartering på Danhostel i Svendborg blev udført inden vi til fods begav os ud i “Øhavets hovedstad”, “Porten til det sydfynske øhav”, “Fyns kulturhovedstad”. Jo, man kan ikke beskylde svendborgenserne for at lide under jantelovens åg.
Der var bestilt bord på Restaurant Svendborgsund, men inden bordet blev klar til os nappede vi en forfriskning på Kammerateriet som bestemt er et besøg værd hvis man er i nærheden på en sommerdag. Tilbage til Restaurant Svendborgsund, hvor der serveres traditionel dansk mad af en ganske acceptabel kvalitet – blandt andet bydes der på Wienerschnitzel med dreng, omend nogen vil mene at drengen er en smule klejn i det og at der helt sikkert mangler kapers. Mætte blev vi bestemt og da vejret ikke just opfordrede til at blive hængende på terrassen fandt vi Vinsted en hyggelig vinbar, hvor vi kunne få varmen mens vi lystigt lod mouserende dråber løbe indenbords.
Da tid var, fandt vi tilbage til vandrehjemmet og vores køjer med bevistheden om at der også var en dag i morgen.
Klokken 08.30 kommer vi til os selv og må indse at vi har en smule travlt inden dagens program starter, så hurtigt ud af fjerene, lidt morgenmad indenbords og så stillede vi udenfor Danhostel, hvor vi hver især skulle ekviperes med et styk Puch Maxi fuldt udstyret med mælkekasse og rævehale. Efter noget obligatorisk papirarbejde og en kort instruktion satte vi kurs mod Tåsinge med gashåndtaget drejet helt i bund.
Vi krydsede Svendborgsund og foretog et skarpt højresving, hvorefter gassen dampede en anelse af. Vejret var i den grad med os, sol fra en skyfri himmel og en temperatur på lige omkring de 20 grader celsius. Der cruisede vi så på vores to-taktere ad de snævre landeveje på Tåsinge i lækkert sensommervejr og nød sceneriet og friheden i bedste Easy Rider-stil.
Det første stop foretog vi på Skovballe Havn og da snakken faldt på kaffe kom præsidenten (Presi i dagens anledning) i tanke om at han kendte et sted lige oppe ad vejen, som måske kunne være behjælpelig med en kop kaffe. Derfor vendte vi Maxi’erne og kursen blev sat mod doktorens residens.
Et bar pony-store hunde modtog os som de første og kort efter kom værten til syne. Noget forbløffet i betrækket dog, hvad ville sådan en flok bikere i hans indkørsel på dette eller så fredelige Tåsinge. De ville blot bede om en kop kaffe til uventede gæster, såmænd. Som sagt så gjort. Kaffen blev sat over, og nu har vi bevist at det ikke er Gevalia der bydes uventede gæster, næ nej det er skam Zoégas Skånerost som dem hinsidan disker op med når der bliver spurgt efter kaffe fra uventet kant. En kop kaffe, nogle snackpølser, en dåse Bayersk 2,8 fra Falkenberg, en anbefaling af en god lokal gårdbutik og en håndfuld prepper tips senere, var vi på vejen igen. Nu fyldt med ny energi begav vi os ud for at lede efter den føromtalte gårdbutik, da der skulle provianteres til Bikergryden.
Detaljerne om indkøbet kan man læse om i opskriften til bikergryden, hvorfor vi kort runder den af her med at sige at i xxx gårdbutik kan man få det meste, af en god kvalitet og til en favorabel pris. Så læg vejen forbi, hvis du er i nærheden.
Vi drog østpå for at fortsætte turen Tåsinge rundt og oh ve oh ve om ikke uheldet skulle indtræffe da vi nåede Bjerreby. En af de gamle damer satte ud, og end ikke nyt tændrør eller entusiastisk løb kunne få hende i gang igen. Vi måtte bruge en livline og ringe til “mekanikeren”. En patrulje blev sendt i forvejen for at proviantere til frokosten, med klar besked om også at købe en øl, mens de tilbageværende ventede på vejhjælpen.
En lille halv time senere var alle igen kørende, en ny dame var fundet, nogenlunde samme årgang som den foregående, men noget mere villig. Således fortsatte turen med jagten på udbryderne og det til frokosten aftalte sted, nemlig i vandkanten med kig ud over Lunkebugten. En dejlig klapper og ingen øl senere drog vi videre nordpå, krydsede Valdemars Slot af på listen og spiste en is i Vindeby, mens vi kiggede på skibene, der sejlede på Svendborgsund. Ved 17 tiden trillede vi knallerterne ind på parkeringspladsen ved Danhostel, afleverede hjelme og overskydende benzin og vinkede pænt på gensyn.
Langeland
Dødsmaskinerne var nu blevet udskiftet med en fornuftig familiebil af mærket Toyota og godt stuvet sammen mellem soveposer og kogegrej trillede vi atter ud i det blå og mod Langeland. Her skulle der skulle camperes og tilberedes storslået Bikergryde.
Det er her, hvor man ville ønske at der var virkeligt meget at berette om, men virkeligheden er at vi er ved at være nogle gamle mænd, som havde været ude aftenen inden og tilbragt hele dagen til hest. Derfor vil man måske som læser føle sig en anelse snydt over denne lidt tamme del af beretningen – sådan må det nu engang være.
Vi fandt i god stil lejrpladsen og vores shelter, var ude på noget af en tur for at finde brænde, var vidner til en kollision med et par biler, sloges noget med vinden og varmen på bålet. Omkring klokken 22 trak den første stikket og alle var i posen inden midnat.
Med det resultat selvfølgelig at vi kunne stå op søndag, som en flok morgenfriske fugle, ryste fjerdragten og sætte endnu et hak i skyggen for en veloverstået og fornøjelig sommerfest.
Klokken er ikke slået meget mere end 09.00 mandag den 4. september da telefonen ringer. Egentlig havde skribenten forestillet sig en rolig dag på kontoret, men sådan skulle dagen åbenbart ikke starte. “Hallo, hvorfor fanden sankede I mig ikke op som aftalt!” lyder det gennem telefonen. Der er ingen tvivl, det er Mike der igen er oppe i det røde felt. Rolig nu Mike siger jeg. Jeg erindrer intet om at vi havde en aftale. “Nej det er måske rigtigt, at der ikke var en formel aftale, men det var sgu da mig der gav jer ideen, og stod til rådighed med fif og gode råd!”. Nuvel, den gode hummer havde da givet sit besyv med, men at påstå at han stod bag ideen var måske lidt søgt.
Jeg var nødt til lige at genopfriske hummerens hukommelse – “Mike ærligt talt, du ved jo godt, at vi ikke på noget tidspunkt var nær Istedgade. Og seriøst, hvis vi var kommet forbi var du så taget med? Jeg hører jo at du havde gang i Jytte hele weekenden – hvilket jeg formoder er årsagen til, at hun ikke er mødt ind her til morgen.” Der var forbavsende nok meget stille i telefonen, hvorefter Mike rømmede sig og sagde noget nær. “Du har ret. Jeg var ikke taget med… hende Jytte for fanden… sikken en gudinde… jeg savner bare så meget lidt bundgas”