Forleden dag modtog jeg i min postkasse indbydelsen til årets sommerfest i Ebberup Madklub, den var ventet med spænding og uden at afsløre for meget vil jeg sige, at programmet ser yderst spændende ud.
Mod sædvane lykkedes det madklubben tidligt i år, at blive enige om at sommerfesten skulle falde i weekenden den 16. august, så vi kan med rette igen kalde det en sommerfest. I følge indbydelsen lægger vi fra land meget tidligt i København, så der er nogen der må tidligt op.
Der har beklageligvis været meget stille her på bloggen siden festen i december, det skal jeg prøve på bedste vis at råde bod i perioden fra nu og indtil den 16. august. Følg endelig med, der kommer blandt andet et indslag i serien “Mad med værktøj”.
På dagen den 16. vil der løbende komme små stemnings rapporter op. Glæd Dem.