Nyligt overstået og oplevelsen har forplantet sig til hele legemet. Generalforsamlingen 2012 forløb som alle de foregående, lige lidt bedre end sidste gang, det er hvertfald det indtryk man står tilbage med efter sådan en tur rundt i manegen.
For første gang i siden klubbens stiftelse lykkedes det at afholde generalforsamling på den ellers så traditionsrige første lørdag i februar. Om dette skyldtes rygter om en tiltrædende fiskal eller blot medlemmernes længsel efter en middag i madklub regi, skal stå hen i det uvisse.
Hvad der dog ikke er så uvist længere er, at ordstyrerklokken har fået en indgravering og derfor nu, lyder en smule bedre end før.
Der kommer som i de foregående år et udførligt referat, hvori man kan læse alt det formelle, dette er stadig i trykken, så denne lille appetitvækker må nydes først.
Årets menu havde fået titlen “Spis, din okse” og var et fransk inspireret måltid for mænd – dermed ikke sagt at den ikke ville kunne friste yndige kvindemennesker og andet godtfolk.
“Spis, din okse”
Frokost
Rørt okse tatar med upasteuriseret æggeblomme
Joseph Drouhin Cru Beaujolais Morgon 2010
Forret
Marv piber med brød og persille
Bernard Moreau Et Fils Meursault Les Vireuils 2009
Hovedret
Steak pouivre med frites
Chateau Croix de L’Esperance, Bernard Magrez 2004
Chateau Lynch-Moussas Pauillac 2006
Dessert
Et massivt ostebord
Ristet rugbrød
Vintage port
Sidder du nu og savner udførlige opskrifter til ovenstående menu, så fortvivl ikke, disse kommer ganske snart og kommer til at ligge under kategorien “Opskrifter” hvor der også er mange andre spændende ting at finde.