Sommerfest på Sjællandsodde 26. oktober 2018

Når nogle drikker øl, kigger andre (igen) i telefon

Efter endnu en omgang knas i maskineriet med at finde en dato i løbet af sommeren til afholdelse af den “årlige” sommerfest. Lykkedes det at afsætte sidste weekend i november, hvor alle medlemmer af madklubben kunne deltage. Sommerligt kan dette næppe betegnes, men det vender vi tilbage til.

Lokationen blev fastsat til Sjællandsodde. Et lille sommerhus og den omkringliggende natur skulle danne rammen for dette års “sommer” festivitas.

Hen under aften var alle ankommet i god behold, og der blev plads til en lille bøf, rødvin, øl, rom og whisky. Alt dette formidabelt flankeret af de vanlige røverhistorier og opdatering af, hvad der var oplevet siden sidste rendezvous.

Aftenen afsluttedes med et dyp i Sejerø Bugt. Hvis skribenten husker ret, fik man nok en kop kaffe at varme sig på efter at være kommet op af bølgen og return til sommerhuset. Sommeren var måske gået en smule på hæld, skulle man forlige sige på vandets temperatur.

Lørdagen indledtes med en omgang hurtig morgenmad, inden dagens første opgave stod på proviantering. Derfor drog alle mand mod Odden Havn for at besøge fiskeforretningen Odden Fisk. Odden Fisk er et slaraffenland af hvad havets spisekammer kan byde på. Der blev handlet østers, jomfruhummer m.m. til aftenensmenu. 

Inden køretøjet blev entreret for at vende snuden mod sommerhuset, fortærredes i den bidende vestenvind på havnen  nystegte fiskefrikadeller direkte fra posen.

Inden aftenens strabadser skulle begynde drog alle mand på en frisk vandretur i området omkring sommerhuset. En ganske nydelig tur, der tog os gennem skov og krat for at ende langs stranden.

Her blev også konsumeret en interimistisk frokost, som man i andre rammer måske havde fundet en smule banal, virkede yders delikat – rugbrød med leverpostej og pølse akkompagneret med en lille bitter kan virkelig noget når man er ude i det fri.

Jeg vil ikke dvæle så meget ved selve middagen, men der blev serveret øster i rigelige mængder. Rå såvel som gratinerede. Temaet var “Mad på bål” – det må man sige det var selv årets buskadsafklip røg i vendingen. Og ja, så lykkedes det at lave en helt igennem fortrinlig biksemad over den åbne ild. Det til trods for at der kun var indkøbt 4 kartofler.

Som prikken over i’et blev der, som det sig hører serveret ost. Denne gang med tilhørende snobrød.

Søndag morgen stod vi op til sne og oprydning. Det var tydeligvis enden på den sommerfest – og sommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: