Cirkulære vedr. Fiskalens rettigheder ved opkrævning af bøder

Forskrift

Nærværende cirkulære udspringer fra, og har hjemmel i § 5. stk. 8, i vedtægterne for Ebberup Madklub.

Bøder der uddeles af Fiskalen sker på baggrund af brud på Ebberup Madklubs ordensreglement og etiske regelsæt jfr. § 7.

Fiskalens pligter og rettigheder

Fiskalen har til enhver tid pligt og rettighed til at søge klubbens ordensreglement overholdt.

Fiskalen har ret til at udstede og opkræve bøder uden en generalforsamlingsbeslutning foreligger.

Opkrævede bøder, skal straks herefter, og uden særligt ophold indsættes på klubkontoen 5391-0000366738.

Fiskalen har pligt til at komme med en saglig begrundelse for uddeling af bøde, ligesom samtlige af klubbens medlemmer skal orienteres om uddelingen af en bøde.

Gives der ved et klubarrangement bøder, skal disse stadfæstes ved at blive foreviget via en opkrævning (pr. mail) indeholdende beløb, årsag mv. En sådan opkrævning skal tillige sendes til alle medlemmer, selvom det kun vedrører et enkelt medlem i klubben.

Der har dannet sig præcedens i forhold til bøders størrelse, idet at en aflysning af et arrangement, efter en dato for arrangement er fundet, takseres til kr. 500,-. Dette er samtidig loftet for størrelsen på en uddelt bøde.

Er man i en situation hvor en Fiskal er ude af kontrol og uddeler bøder til højre og venstre uden saglig begrundelse, eller af ublu beløbsstørrelser kan den til enhver tid siddende præsident gribe ind og underkende Fiskalens beslutning. Sker en underkendelse af Fiskalens bøde, tilfalder bøden Fiskalen selv.

Ovenstående cirkulære er også at finde under klubbens vedtægter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *