Referat generalforsamling 2012

Frisk fra trykken kommer nu referatet 2012. Om det er referanten der sov under valget af Barminister, eller det er sætternissen, der har været på spil, skal stå hen i det uvisse.

Påpeges skal det dog, at Claus for første gang i to år får den utvivlsomme ære at besidde et ministerie, han kan som minimum det næste år iklæde sig barministerkappen og der bliver med sikkerhed set frem til, hvad den sovende kæmpe kan præstere af kunster til næste sammenkomst.

God fornøjelse med læsningen.

Referat generalforsamling Ebberup Madklub 2012

Årsregnskab 2011

Generalforsamling 2012

Nyligt overstået og oplevelsen har forplantet sig til hele legemet. Generalforsamlingen 2012 forløb som alle de foregående, lige lidt bedre end sidste gang, det er hvertfald det indtryk man står tilbage med efter sådan en tur rundt i manegen.

For første gang i siden klubbens stiftelse lykkedes det at afholde generalforsamling på den ellers så traditionsrige første lørdag i februar. Om dette skyldtes rygter om en tiltrædende fiskal eller blot medlemmernes længsel efter en middag i madklub regi, skal stå hen i det uvisse.

Hvad der dog ikke er så uvist længere er, at ordstyrerklokken har fået en indgravering og derfor nu, lyder en smule bedre end før.

Der kommer som i de foregående år et udførligt referat, hvori man kan læse alt det formelle, dette er stadig i trykken, så denne lille appetitvækker må nydes først.

Årets menu havde fået titlen “Spis, din okse” og var et fransk inspireret måltid for mænd – dermed ikke sagt at den ikke ville kunne friste yndige kvindemennesker og andet godtfolk.

“Spis, din okse”

Frokost

Rørt okse tatar med upasteuriseret æggeblomme

Joseph Drouhin Cru Beaujolais Morgon 2010

Forret

Marv piber med brød og persille

Bernard Moreau Et Fils Meursault Les Vireuils 2009

Hovedret

Steak pouivre med frites

Chateau Croix de L’Esperance, Bernard Magrez 2004

Chateau Lynch-Moussas Pauillac 2006

Dessert

Et massivt ostebord

Ristet rugbrød

Vintage port

Klokken

Sidder du nu og savner udførlige opskrifter til ovenstående menu, så fortvivl ikke, disse kommer ganske snart og kommer til at ligge under kategorien “Opskrifter” hvor der også er mange andre spændende ting at finde.

Jeg kan ikke finde min sabel så…

Ja hvad gør man? De fleste af os har nok prøvet at løbe fortvivlet rundt i lejligheden, fordi man ikke lige kan huske, hvor man sidst lagde Champagnesablen.

Nu er der hjælp at hente, som det første indslag af en række hjælper Ebberup Madklub dig nu med at klare lige netop ovenstående problem.

Læn dem nu tilbage og nyd forestillingen, så vil vi snart være tilbage med meget andet godt fra sidste års sommerfest samt den nyligt overståede generalforsamling.